Manifest for fremtidens vejledning

Vejledning som en samfundsmæssig kraft til styrkelse af samfundet.

For Educating Minds er vejledning er ikke blot "hjælp til enkeltindivider", men også centralt for samfundets udvikling og fremtid.

Vejledning bidrager således til, at børn, unge og voksne bliver klædt på, både personligt og fagligt til at kunne bidrage til at forme samfundet i en mere bæredygtig, meningsfuld og menneskelig retning.

  • Vejledning handler ikke om effektivisering, men om at styrke menneskets evne til at indgå i samfundet med muligheden for at leve bevidst og værdigt i en kompleks verden.

    Vi skal derfor fokusere på social læring, skabe relationer, og undersøge verden, holdninger og muligheder sammen

  • Gennem nærvær, refleksion og faglig dybde skaber vejlederen et rum, hvor egne evner, værdier og drømme afprøves og udfordres og derigennem bidrage til at styrke den enkeltes selvindsigt og handlekompetencer.

  • Beslutninger uden følelsesmæssig forankring er skrøbelige, og følelser uden refleksion er retningsløse. Holdbare livsvalg kræver resonans mellem intellekt og eksistens.

  •  Vejledning respekterer fortidens spor, men forankrer sig i en tro på, at mennesket har ret til frihed og vejledning til at forme sin fremtid.

  • At vejlede er at insistere på individets mulighed for at skabe mening og handlekraft.

    Dette er særligt vigtigt i nutidens højhastigheds samfund, hvor kompleksitet og usikkerhed, udfordrer fremtidsperspektivet for særligt børn og unge.

  • Teknologi skal inddrages med udgangspunkt i vejledningsfaglighed.

    Vejledere skal have adgang til kontinuerlig efteruddannelse, hvor nye teknologier udforskes i et vejledningsfagligt perspektiv. Det handler således ikke blot om at tilegne sig tekniske færdigheder, men om at forstå teknologiens baggrund, potentialer og faldgruber i relation til vejledningens kerneopgave.

    Vejledere skal have metodisk frihed til at vælge de værktøjer, øvelser og tilgange, der understøtter en fagligt funderet praksis.

Close-up of rocks with small pink and white flowers and green succulents growing between them near water.