Min mission er…

… at invitere dig, der arbejder med mennesker til at reflektere over egen faglighed og praksis i kollegagruppen i et trygt rum, med et fagligt udgangspunkt og ny viden og inspiration

Udgangspunktet er…

… der, hvor du og dine kolleger er med den viden og faglighed, I har. Arbejdet med fælles sprog og retning styrker jeres fællesskab, giver tryghed og åbenhed omkring jeres hverdagspraksis.

Formålet er…

… at give dig mulighed for at konvertere din selvindsigt til selvbevidsthed og styrke din dømmekraft i hverdagspraksis. Dette kan bidrage med nye perspektiver og tilgange på praksis, og fastholder og styrker jeres faglige samt personlige udvikling - til glæde for den dig selv, dine kolleger, jeres målgruppe… og samfundet. 


Historien bag specialet, der blev udgangspunktet for #humAI …

GenAI i vejledningen - vejledernes forforståelser og antagelser

Historien bag…

Ved fremkomsten af ChatGPT i 2022, var jeg meget tilbageholdende overfor teknologien. Vidste ikke rigtig hvad den kunne - blev ramt på min faglighed… og på fagets vegne.

I løbet af studiet på kandidaten i generel pædagogik forsatte jeg med fokus på vejledningen som felt og kontekst for mit studie. Jeg valgte derfor valgfaget Vejledning som institutionel og pædagogisk praksis (VIPP) i efteråret 2024. Her mødte jeg bl.a. Tine Wirenfeldt Jensen og Helle Merete Nordentoft, der allerede dengang undersøgte mulighederne for anvendelsen af AI i vejledningspraksis. De præsenterede os bl.a. for en sparringsøvelse med ChatGPT, der gjorde stort indtryk på mig - nysgerrigheden var vakt. Af familiemæssige årsager måtte jeg fravælge eksamen og måtte derfor finde et nyt valgfag til efteråret 2025. Og hvilket held…

Som noget helt nyt udbød Aarhus Universitet, Kandidaten i IT Didaktisk Design faget: GenAI som finurlig kognitiv partner - stadig skeptisk sprang jeg på faget.

Det blev noget af en rejse - menneskeligt, teknisk, fagligt og … erkendelsesmæssigt. Mange ting blev afprøvet og udforsket. Gik fra skeptisk til begejstret… og undervejs landede jeg lige midt i.

GenAI indebærer således et hav af muligheder - men særligt indenfor uddannelses- og vejledningsfeltet, ser jeg også mange udfordringer.

Jeg blev nysgerrig på at undersøge - ikke hvad AI kan - men hvordan vejlederne forstår og tilgår AI… så valget faldt på at skrive et speciale om GenAI - men med et humanistisk perspektiv og med GenAI, som et socioteknisk fænomen.

Driven by curiosity and built on purpose, this is where bold thinking meets thoughtful execution. Let’s create something meaningful together.


Om mig